[ny cd]

Anmeldelser
Henrik Strube: Mærk'ligt

Politiken
Af: Kim Skotte

Umærk'ligt
Mærk'ligt er ikke umiddelbart et ord, man forbinder med Henrik Strube. En Henrik Strube-plade er typisk ordentlig om end lidt ordinært arbejde. Det gølder sådan set også Strubes nye "Mærk'ligt", der dog næsten umærk'ligt går hen og bliver noget af det bedste fra Strubes hånd. Ikke at Strube har oversvømmet plademarkedet i nyere tid. I 1997 udkom ganske vist både opsamlingsalbummet "Hold om mig" og fortolkningerne på "Blå himmel over byen", men "Mærk'ligt" er hans første med nyt materiale i mere end 10 år. Bortset fra en indfølt fordanskning af Leonard Cohnes "Famous Blue Raincoat" har Strube selv skrevet sangene.
Han starter velgørende ambitiøst med en kondensering af Hemingways novelle "Sne på Kilimanjaro", og den anfægtelsens tone, der anslås på "Kilimanjaro", er i mere stilfærdigt leje gennemgående på et album, der ulmer indtrængende med sine fortællinger om kærligheden, der går og kommer for en mand, der både kan kunsten at rejse ud og vende hjem. Musikken af overvejende en afslappet cocktail af blødgjort blues og lyseblå country, som passer fint til de stemningsfulde billeder af månelys, appelsinsol, blå bjerge og skrøbelig motorvejsnat. Lidt for sig står den muntert moralske beretning om musikeren Aladin Holm, der kom til at tørre sig bagi med sin kontrakt og endte med ikke at komme til at fortryde det. Fint og følsomt spil af Strube, Niels Poulsen, Rune Holberg og Jesper Rytkov på et godt visitkort til landets små livesteder.

Jydske Vestkysten
af: Ole Maass

Sange om hjerte og smerte.
Pladens titel siger næsten det hele. Det er sange med titler som "Jeg søger dig", "Fik jeg sagt det", "Mur af kærlighed" og "Brevet til dig". Det er sange, der handler om hjerte og smerte, om savn, længsel, om brud og om igen at kæmpe for kærligheden. Det er sange, som kunne være vamle og klæbrige og bare lidt for meget - men som i dette tilfælde faktisk er uhyrligt smukke og vedkommende. Det handler om sangeren Henrik Strubes nye cd med titlen "Mærk'ligt", og der er unægteligt sket et og andet fra Strubes tid som guitartst i Røde Mors rockcirkus i 1970'erne til det meget personlige univers, han nu sætter ord og musik på tre årtier senere. Men Henrik Strubes musikalske inspirationskilder har i alle årebne været folk som Dylan, Springsteen og svenske Ulf Lundell - og at Strube ved adskillige lejligheder har spillet sammen med folk som Björn Afzelius og Mikael Wiehe fornægter sig bestemt ikke på den nye plade. Her er den store styrke, at Henrik Strube formår at fortælle nogle historier, som både virker troværdige og rummer noget alment menneskeligt.
Den musikalske indpakning på Henrik Strubes smukke sange er afdempet rock, stille ballader og sine steder lidt rock i en lettere endpakning af country. Med denne plade befæster Henrik Strube sin position i den danske visetradition, og det er også sange, som ikke egner sig til de store scener, men de små intime spillesteder, hvor Strube med sit nye band givetvis også vil være at finde i det forår og den sommer, der kommer.

Aarhuus Stiftstidende
af: Uffe Normand

Historier
Det er mange år siden, at Henrik Strube første gang trådte op på den danske musikscene. Han var "det tårnhøje helvede" i Røde Mor, og i 1976 kom hans første soloplade.
Nu er hans nueste "Mærk'ligt" udsendt. Og den placerer Strube som historiefortæller, hvis beretninger og iagttagelser omhandler kønnene, kkærligheden og kriserne. Åbningsnummeret er den godt 6 minutter lange "Kilimanjaro", som er taget frit efter Hemingway - men det bliver fortællingen jo ikke ringere af.
Musikalsk kunne den afdæmpede tone - en solist med backing - ligeså gost have set dagens lys for 10, 20 eller 30 år siden. Det er enkelt og melodiøst, og indspillet med Henrik Strubes nye orkester - Niels Poulsen, guitar, og Rune Holberg, kontrabas og til lejligheden trommeslageren Jesper Rytkov. Det er solidt sangskriveri fra en tidslomme. Men lommen er behagelig at være i, og Henrik Strubes fordanskning af Leonard Cohens "Famous Blue Raincoat" "Brevet til dig" en anden god grund til at "Mærk'ligt" ikke er så mærkeligt andda at have på reolen.

Holbæk Amts Venstreblad
Kalundborg Folkeblad
af: Ole Brandt

Stilfærdige Strube
Hvad blev der af Henrik Strube? Der er sådan set ikke blivet noget af ham - Han har været her hele tiden, blot knap så syblig på rockscene som dengang i 70'erne med No Name og Røde Mor.
Et par soloplader er det blevet til efter hittet med Hold Om Mog fra 1983. Som så mange andre på 70'ernes politiske scene fandt han ind til en mere personlig tone og sange om det såkaldt nære i tilværelsen.
Og d'er er Henrik Strube stadigt på de fleste af sangene på et helt ny cd - den første i fem år med nyt materiale.
Strube anno 2002 er en slags visesanger med et afdæmpet rock-akkompagnement - to gange guitar, trommer og bas. Vel at mærke kontrabas, som er med til at give musikken en særlig rund og blød lyd.
Strube er en mere end almindelig begavet guitarspiller med sans for det præsise riff og den prunkløse solo, hvor alt overflødigt fedt er ståret fra.
Sangskriveren Strube veksler mellem fortællende sange om menneskeskæbner (Mærk'ligt) og stilfærdige stemningsbilleder fra det private liv.
Han har gendigtet Hemingway-novellen Kilimanjaro Sne med respekt for oplæget, som dog især lever i krafi af Hemingways sprog, og det lever ikke videre i den reciterende sangtekst. Men det Dire Strait-agtige akkompagment er fint. En fordanskning af Leonard Cohens Famous Blue Raincoat lever til gengæld sit eget liv

Jyllands-Posten

Af UFFE CHRISTENSEN