[ny cd]

kilimanjaro
strube/strube

sne på killemanjaro
han har koldbrand i sit ben
han ligger med sin whisky i en feltseng
og han ved, hvor det bær hen
hans kvinde er trofast og naiv
hun håber og ber’ for hans liv
men han bander ad hende
ondskabsfuld og negativ
jeg har aldrig elsket dig rigtigt
sir han og tager en slurk
for mig var du vejen til luksus
du giftede dig med en skurk
sig ikke sådan, elskede
du er helt ved siden af dig selv
siger hun og hun venter og lytter intenst
efter redningsflyets propel
kilimanjaro

gribbene landede ved lejren
han vil ha en whisky mer
det er ikke godt for dig, sir hun
han svarer, jo, det er
ikke flere smerter
og ingen angst indeni
men han er træt og forbitret
fordi det snart er forbi
det var ham, der sku ha levet
af blyant, talent og papir
men han drak og forelskede sig
i stadigt rigere piger
han valgte løgnen
at leve på og med
og solgte sit talent
for rigdom og kedsomhed

hvis du endelig skal dø, sir hun
hvorfor så i fandens vold
behøver du dræbe din hustru og hest
og brænde sadel og skjold?
kvinderne havde elsket ham
jo mindre han gav dem
jo mere han løj og fortrængte
jo mere beundred de ham
han havde taget og krævet for meget
og slidt det hele op
det stod så klart for ham nu
på kilimanjaros top
han mærked døden komme
som et vindstød mod et lys
flammen blafrede
og teltvæggen gøs
kilimanjaro

nu kom det til ham
alt det han aldrig fik skrevet om
der var mange historier fra ranchen
han skrev aldrig en eneste én
om bjergene, skarpe i aftenlys
og dyresporet i måneskin
det sølvgrå salviekrat
og flodens klare vand
og om den livslyst
der legede i ham
og modet, der drev ham frem
en gang for længe siden
han skrev aldrig om hende
hvad skulle han også fortælle
de rige drikker for meget
og gentar sig selv

han hørte flyets motor
og så det lande glat
de bar ham op i maskinen
hun blev tilbage, forladt
de fløj ham over sletten
over flokke af zebra og gnu
over bjerge og tunge skove
og afgrunde,der var grønne nu
over tinder og slugter
gennem uvejr og regn
og nye mørke bjerge
og græshoppesværme
og pludselig og mægtig
lå kilimanjaros top
og skinned hvid i solen
og han vidste, han sku derop
kilimanjaro,
i lejren tav hyænen
og kvinden vågnede med et sæt
og så ham ligge så stille
under sit moskitonet
og hun vidste han var væk
det var døden hun så
hyænen hylede, og hun hørte
kun sit eget hjerte slå

på kiliimanjaro
falder sneen hvid
og alt er forandret
i to menneskers tid

(frit efter ernest hemmingways novelle “sne på kilimanjaro”)


<< Tilbage til forsiden